Thomas Iversen | Themsvej 1, 8240 Risskov | Tlf.: 20 12 02 22 | e-mail.: thomas.iversen@webspeed.dk | www.thomas-iversen.dk © 2016

Psykisk førstehjælp

- en vejledning for sundhedspersonale

 

En kort vejledning i, hvordan man hjælper personer, der har været udsat for vold og trusler, ulykker eller andre voldsomt ubehagelige oplevelser. Vejledningen henvender sig primært til sundhedspersonale, både når der skal ydes støtte til patienter og pårørende, og når der skal ydes støtte til kollegaer, der har været udsat for voldsomme hændelser.

Der gives på de følgende sider kortfattede råd om, hvorledes man kan hjælpe en tilskadekommen i de første timer og dage.

Ved enhver form for legemsbeskadigelse, ved mistanke om somatiske sygdomme og i tilfælde, hvor den tilskadekomne ikke reagerer på normal kontakt, skal der altid henvises til skadestue eller læge.

Læs vejledning i den angivne rækkefølge.

 

Almindelige symptomer

En eller flere af følgende symptomer vil ofte være til stede:

 

  • Angstsymptomer som f.eks. hurtig puls, tør mund, forøget svedafsondring
  • Tilbagetrækning
  • Påfaldende tavshed
  • En følelse af ikke at kunne tænke klart
  • Disorientering og forvirring
  • Vrede eller udskælden
  • Irritabilitet
  • Fortvivlelse og følelse af håbløshed
  • Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
  • Ukontrollerede eller overdrevne sorgreaktioner (under hensyntagen til kulturel baggrund)
  • Besvær med at slappe af og sove

 

Fakta

 

Akut belastningsreaktion svarer nogenlunde til det, der i daglig tale kaldes en ”alvorlig krisereaktion”. Den akutte belastningsreaktion er en forbigående reaktion hos i øvrigt raske mennesker.

Reaktionen udløses af en ekstraordinært voldsom fysisk eller psykisk belastning, som f.eks. større ulykker, vold, trusler, dødsfald, legemsbeskadigelse eller pludseligt tab af nære relationer.

Reaktionen må betegnes som en normal reaktion, der almindeligvis fortager sig i løbet af få timer eller dage. Reaktionen er karakteriseret ved en række angstsymptomer og voldsomme følelsesmæssige udbrud. Reaktionsmønsteret kan antage mange forskellige former, og her er det specielt vigtigt at være opmærksom på en tilstand, hvor personen bliver stille og indadvendt.

 

I langt de fleste tilfælde kan den akutte belastningsreaktion behandles med almindelig omsorg fra familie, venner og arbejdskollegaer.

 

Belastningsreaktioner, der aftager i løbet af 48 timer, må betegnes som normale reaktioner.

 

Såfremt den akutte belastningsreaktion ikke er aftaget væsentligt inden for de første 48 timer, må professionel hjælp fra læge, skadestue eller psykolog anbefales.

 

 

 

De første timer

 

1. Etablering af overblik, rammer og indledende kontakt

 

  • Giv dig tid til at få et overblik over, hvad der er sket.

 

  • Lav en klar aftale om, hvem der taler med den tilskadekomne, og en klar aftale om fordeling af andre opgaver.

 

  • Vælg en støtteperson, som den tilskadekomne har tillid til og som evt. har mulighed for at ledsage den tilskadekomne til læge mv..

 

  • Undersøg, om truslen eller faren er drevet over.

 

  • Find egnet lokale, hvor samtalen kan foregå uforstyrret.

 

  • Få oplysninger om navn, adresse, fødselsdag mv..

 

  • Spørg den tilskadekomne om, hvad du kan være behjælpelig med, og undgå at spørge uddybende til, hvad der er sket.

 

  • Afslut den indledende kontakt med en klar aftale om, hvad der skal ske fremover, og hvem der gør hvad.

 

2. Omsorg for det somatiske

 

Fysiske og somatiske skader og problemer går altid forud for omsorg for psykiske forhold og skal derfor altid først behandles af en læge.

 

  • Undersøg, om den tilskadekomne har lidt fysisk skade.

 

  • Lyt til den tilskadekomnes bekymringer og klager.

 

  • Spørg ind til symptomer som f.eks. hovedpine, kvalme, kraftnedsættelse.

 

  • Undersøg, om den tilskadekomne plejer at få medicin, og sørg for at skaffe erstatning, hvis nødvendigt.

 

  • I ethvert tvivlstilfælde bør den tilskadekomne videresendes til skadestue eller henvises til læge. Her kan støttepersonen være en god ledsager.

 

  • Husk også, at en lægelig beskrivelse af fysiske og somatiske følger efter vold og uheld ofte kan være en forudsætning for efterfølgende anmeldelse til forsikringsselskaber, arbejdsskadestyrelsen osv. Vær opmærksom på, at man af hensyn til eventuel efterfølgende erstatningssag skal anvende ekstern lægehjælp.

 

3. Omsorg for den personlige hygiejne

 

Efter ulykker, overfald og andre kritiske hændelser vil tilskadekomne ofte være snavsede, og tøjet vil være gået i stykker og ansigtet måske forgrædt.

 

  • Hjælp den tilskadekomne med at blive vasket og fixet op.

 

  • Hjælp evt. den tilskadekomne med tørt og rent tøj.

 

  • Ved vold og voldtægt er det dog vigtigt, at der forud for vask og tøjskift sker en relevant beskrivelse og indsamling af nødvendig dokumentation (sporsikring) for en eventuel efterfølgende retssag. Under sådanne omstændigheder skal politi, skadestue og speciallæge altid involveres.

 

4. Omsorg for det psykiske i de første timer

 

Omsorg for det psykiske går ud på at genskabe ro og balance i tanker, følelser, adfærd og kropslige funktioner. Hjælperen kender ikke altid den tilskadekomne på forhånd, og hjælperen må derfor sigte efter en tilstand der svarer til, hvordan folk er flest.

 

  • Sæt dig overfor den tilskadekomne i øjenhøjde, gerne med et bord imellem.

 

  • Vælg en stol, hvor den tilskadekomne kan sidde opret med fødderne i gulvet (spisestuestol frem for lænestol).

 

  • Forklar, at det er hensigtsmæssigt, at samtalen ikke varer mere end 30-45 minutter. Efter en pause, der gerne må indeholde praktiske og fysiske aktiviteter, kan der evt. aftales en ny samtale.

 

  • ”Udluftning”. Lad den tilskadekomne tale om det skete, hulter til bulter i den rækkefølge, det kommer. Lyt uden at spørge uddybende til selve hændelsen og den tilskadekomnes følelser.

 

  • ”Samling”. Fortæl den tilskadekomne, at det er normalt at reagere kraftigt på en voldsom hændelse, og at den tilskadekomne opførte sig forståeligt og måske endda hensigtsmæssigt i situationen. Oplys også om, at de kraftige reaktioner almindeligvis vil aftage i løbet af få timer.

 

  • Fortæl den tilskadekomne om fakta vedrørende hændelsen.

 

  • Vær opmærksom på risiko for selvmord, selvskadende adfærd og adfærd, der kan skade andre. Ved blot den mindste mistanke kontakt da hurtigst muligt læge, psykolog eller skadestue.

 

  • Udfærdig en liste over den tilskadekomnes store og små bekymringer og påtrængende behov. Drøft med den tilskadekomne, hvad der først skal tages hånd om, og på hvilken måde dette kan gøres. Det er en fordel, hvis den tilskadekomne selv kan hjælpe aktivt til. Afslut eventuelt samtalen med nogle gode råd:
    • Undgå merforbrug af kaffe, te, alkohol og tobak, specielt i timerne før sengetid.

 

  • Forklar den tilskadekomne, at det ikke er godt at tale om den ubehagelige oplevelse hele tiden. Forbered den tilskadekomne på, at familie og bekendte vil udvise venlig ment interesse, og drøft med den tilskadekomne hvordan denne på en venlig måde kan frabede sig alt for megen gentagen tale om ulykken.

 

  • Foreslå den tilskadekomne at få frisk luft og gå en tur, evt. ledsaget af bekendt.

 

  • Støt den tilskadekomne i at spise og drikke regelmæssigt.

 

 

 

De næste dage

 

De fleste belastningsreaktioner fortager sig uden professionel hjælp.

Vær dog opmærksom på, om den tilskadekomne har mærkbart ændret opførsel, humør og ændrede vaner. Dette kan vise sig ved, at den tilskadekomne:

 

  • Har vanskeligt ved at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde, fritidsaktiviteter og familieliv, som det var før ulykken.

 

  • Har væsentligt ændrede spise- og drikkevaner.

 

  • Har et væsentligt forhøjet forbrug af kaffe, te, alkohol og tobak.

 

  • Har unormal døgnrytme.

 

  • Giver udtryk for at være plaget af ubehagelige tanker.

 

  • Giver udtryk for at være plaget af ufrivillige tilbagevendende erindringer.

 

  • Har voldsomme følelsesudbrud, udover hvad der kan forventes.

 

  • Er irritabel og aggressiv.

 

  • Er konfus og distræt.

 

  • Giver udtryk for kropslige symptomer som f.eks. hjertebanken, overdreven svedafsondring, svimmelhed.

 

  • Undgår steder, situationer, personer og samtaleemner

 

Såfremt ovenstående forhold ikke bedres væsentligt inden for de første halve og hele dage, må det kraftigt tilrådes, at den tilskadekomne tilskyndes til at opsøge læge, psykolog eller skadestue. Hvis den tilskadekomne er mærkbart påvirket, bør vedkommende ledsages.

 

Evaluering af forløbet

Undersøg, om offeret stadig har symptomer og bekymringer.

Tal om, hvad der kan gøres og hvem der skal gøre det.

 

Diskuter forebyggelse

Hvordan undgås gentagelse?

Hvad kan læres af den kritiske hændelse og den måde, den blev tacklet på?

 

Læs meget mere om psykisk førstehjælp og behandling af traumer i

Thomas Iversen: Kognitiv terapi – stress og traumer Hans Reitzels Forlag, 2007